logo_1.gif
Her er du: Kursuscentret > Kursuscenter blog
hjornetopv.gifhjornetoph.gif
  • 17-01-2012 kl. 00:00

    Fra A til Z


    I KursusCentret kan vi mange ting – rigtig mange forskellige ting, faktisk! Du har måske stiftet bekendtskab med os via et IT-kursus eller et akademifag?


    Men vidste du, at du i KursusCentret også kan tage et truckkort og et kørekort til lastbil? Og at du kan blive klogere på energioptimering af boliger, funktionskontrol af benzinmotorstyring og almen fødevarehygiejne?

    Vi udbyder kurser og efteruddannelse inden for et meget bredt område. Så har du brug for at få opdateret dine kompetencer inden for…:


    • Lederuddannelse
    • Strategi- og organisationsudvikling
    • Medarbejderudvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Markedsføring, salg og e-business
    • Lean, kvalitet og teambuilding
    • IT
    • Bygge og anlæg
    • Strøm, styring og IT
    • Transport
    • Auto
    • Svejsning og metal
    • Arbejdsmiljø og sikkerhed
    • Levnedsmiddel og rengøring
    • Grønt område og landbrug

     

    Se kursusudbuddet for 1. halvår 2012


    Så giv os et kald på tlf. 99191919!

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 05-01-2012 kl. 00:00

    Nytårsforsæt


    Ved nytårstid laver vi alle en mere eller mindre omfattende mental årsopgørelse for året, der netop er gået. Samtidig forsøger vi at skue fremad og opsætte ambitiøse målsætninger og gode nytårsfortsætter for det nye år, som ligger til fri afbenyttelse foran os.
    KursusCentret er ingen undtagelse. Vores nytårsforsæt er, at vi i 2012 fortsat vil levere erhvervsrettet efteruddannelse af høj kvalitet - lokalt.

    Så hvis et af dine nytårsforsætter omhandler opkvalificering af dine kompetencer, så tøv ikke med at kontakte os! Så kan vi måske begge skrive TJEK ved én af vores respektive målsætninger, når fyrværkeriet igen brager om ørene på os ved årsskiftet fra 2012 til 2013.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 19-12-2011 kl. 00:00

    Nu’ det jul igen


    Så blev vi ramt endnu en gang – af julemåneden med alt, hvad dertil hører. Vi håber, at I indtil videre er sluppet nådigt igennem uanede mængder af pebernødder og æbleskiver, klippe-klistre-arrangementer, julefrokoster, to-do lister osv.

    I KursusCentret er julestemningen god. Vi foretager pt. de sædvanlige manøvrer, som er forbundet med et kalenderårs afslutning. Samtidig ser vi tilbage på 2011 og glæder os over de mange efteruddannelsesaktiviteter, som vi er kommet i mål med. Tak til alle jer, som bidrog på den ene eller den anden måde.

    Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle! Vi glæder os til at tage fat på 2012 sammen med jer.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 15-12-2011 kl. 00:00

    Robotterne kommer

    EUC Nordvest har kickstartet opførslen af et teknologicenter, som skal udstyres med håndterings- og svejserobotter. Formålet med centret er at udbyde uddannelse i brugen af nyeste teknologi til produktionsoptimering og automatisering. Målgrupperne for det nye teknologicenter er eleverne på de tekniske uddannelser til industritekniker og smed samt medarbejdere fra områdets virksomheder, som har behov for efteruddannelse inden for området.


    Teknologicentret forventes at stå klar i maj-juni måned 2012. Vi glæder os til at præsentere de nye faciliteter samt et spændende, nyt kursusudbud med fokus på teknologi!

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 07-12-2011 kl. 00:00

    Åbent IT-værksted


    Digitaliseringen og brugen af IT stiger støt. Det faktum kan man som bruger være mere eller mindre begejstret for, men man slipper ikke udenom at kunne bruge en computer, hvis man vil begå sig i dagens Danmark. Derfor er det vigtigt at besidde de rette IT-kompetencer.


    I Thisted og Nykøbing har KursusCentret såkaldte åbne IT-værksteder, hvor du kan få opdateret dine IT-kompetencer. Du kan vælge i mellem mere end 30 forskellige kurser og lære IT på fleksible og individuelle vilkår. Der er kurser på både begynder- og fortsætterniveau inden for mange forskellige områder: tekstbehandling, regneark, e-mail og internet, grafisk arbejde, hjemmesidekonstruktion, økonomikurser mv.


    I åbent IT-værksted arbejder kursisterne selvstændigt og i deres eget tempo ud fra selvinstruerende materiale. Der er altid en underviser til stede, som hjælper og vejleder. I samarbejde med underviseren planlægger du dit eget kursusforløb, så det passer ind i din hverdag. Man kan eksempelvis splitte et 3-dages kursus op og tage det over 6 formiddage fordelt på 3 uger – eller hvad man nu har brug for. Denne fleksibilitet ved vi, at virksomhederne sætter stor pris på. Det kan være svært at undvære en medarbejder i 3 hele dage i træk.


    Læs mere på: http://easy-eucnordvest.ef.dk/kursusmodul?path=2  

    Læs mere
    12 kommentar(er)

    Tags:

  • 01-12-2011 kl. 00:00

    Kend dig selv


    Ved du, hvem du selv er? Dette spørgsmål vil de fleste jo nok svare ja til. Men faktum er, at vi alle godt kan blive lidt klogere på, hvem vi selv er. Og vi kan også blive klogere på andre mennesker.

    En vej dertil er persontypeværktøjet enneagrammet, som består af 9 forskellige personlighedstyper. Kendskab til de forskellige personlighedstyper vil give dig ind¬sigt i hvilke forhold, der motiverer mennesker. Derudover vil du få en bedre forståelse for dine egne og andres handlinger og reaktioner.

    Ved at arbejde med enneagrammet og de 9 personligheds-typer kan du blive bedre til:
    • at opdage dine essentielle værdier og overbevisninger
    • at opnå god kommunikation med din omverden – kolleger, partner, børn, medarbejdere, familien
    • at anvende dine færdigheder og udnytte dine talenter
    • at håndtere konflikter og løse problemstillinger
    • at skabe forståelse for de motiver, der ligger bag menneskers handlinger
    • at motivere individuelt, målrettet og præcist – både dig selv og andre
    • at få dit budskab igennem – første gang
    • at give positiv feedback
    • at ”fange” egen og andres signaler på stress eller overbelastning
    • at sikre personlig vækst og udvikling for dig selv og andre
    Netop i denne uge afvikler vi AMU-kurset PUTAU, som står for Personlig Udvikling Til Arbejde og Uddannelse. Som en del af dette kursus, arbejder kursisterne med enneagrammet.

    I forårets udbud har vi også enneagrammet på programmet som et 2-dages kursus med titlen ”Kend dig selv – og andre”. Kurset afvikles d. 28/2-12 og d. 6/3-12.


    Er du interesseret i at vide mere om enneagrammet, så kontakt underviser Aase T. Jensen på atj@eucnordvest.dk.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 21-11-2011 kl. 00:00

    Hospitalsserviceassistenter

    I dag afholdes en festlig dimission i Kursus Caféen! 19 medarbejdere fra Sygehus Thy-Mors afsluttede i sidste uge uddannelsen til hospitalsserviceassistent og får i dag overrakt deres velfortjente eksamensbeviser.

    Uddannelsen til hospitalsserviceassistent udbydes af Skive Tekniske Skole, men afvikles i KursusCentret på EUC Nordvest. Undervisere fra begge skoler underviser på uddannelsen.

    Det er det 2. hold af medarbejdere fra Sygehus Thy-Mors, som har taget uddannelsen til hospitalsserviceassistent. Og til december starter et 3. hold. Det er rigtig dejligt at opleve, hvordan Sygehus Thy-Mors har fokus på efteruddannelse af deres medarbejdere – relevant efteruddannelse, der kommer både arbejdsgiver og medarbejdere til gode!

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 31-10-2011 kl. 00:00

    Forårets udbud


    Her midt i det smukke efterår er nogen måske begyndt at tænke på vinterens – og julens – komme? I KursusCentret er vi faktisk på nogle områder allerede helt fremme ved foråret!
    Vores kursusudbud for foråret 2012 er under udarbejdelse – og det har det faktisk været i et stykke tid. Det er en længerevarende proces at udarbejde, planlægge og præsentere et nyt, halvårligt kursusudbud. Men det er en spændende proces, hvor vi hver eneste gang gør os umage for at få sat de bedste og mest relevante kursustilbud på programmet.
    Vi glæder os til at præsentere udbuddet!

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 24-10-2011 kl. 00:00

    Status pt.

    Efter en uge 42, hvor mange nød en velfortjent efterårsferie, så er der nu igen fuld gang i KursusCentret. På Lerpyttervej har vi i dag mandag d. 24. oktober fornøjelsen af følgende aktiviteter:

    • I lokale K2 underviser Henrik på Den Grundlæggende Lederuddannelse. Dagens hold er i gang med modul 3, som handler om situationsbestemt ledelse.
    • I lokale K9 har Anni holdet af hospitalsserviceassistent-elever fra Sygehus Thy-Mors. Eleverne arbejder med teorien bag diæt- og allergikost, inden de går i køkkenet på Kronborgvej.
    • Marianne og Carsten har sammen med et hold af medarbejdere fra Premier Is ”bredt sig til” den lille kantine på Kronborgvej for at have god plads til at arbejde med LEAN – nærmere bestemt kvalitetsbevidsthed og 5S.
    • I lokale K1 er temaet kommunikation for underviser Anette Dam og et hold af kursister fra Sygehus Thy/Mors.
    • I StudieCentret (åbent IT-værksted) har Arne en flok kursister, som arbejder med forskellige emner inden for IT.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 06-10-2011 kl. 00:00

    5 gode grunde


    - til at tage et eller flere IT-kurser i KursusCentrets IT-Studiecenter:

    1. Du kan vælge i mellem et bredt udbud af IT-programmer
    2. Du kan arbejde i dit eget tempo
    3. Du kan komme og gå næsten som det passer dig
    4. Du får kvalificeret hjælp og sparring uanset om du er begynder eller øvet
    5. Det er er AMU-kurser – altså efteruddannelse til en god pris

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 28-09-2011 kl. 00:00

    Ta’ ansvar…

    - for dit eget liv! Du kan ikke forvente, at andre gør det. Det var hovedbudskabet i foredragsholder Lisbeth G. Petersens foredrag ”Får styr på dit liv”, som hun afholdt i KursusCentret mandag d. 26. september.


    Med imponerende energi, charmerende sønderjysk accent og meget smittende latter tog hun de ca. 80 tilhørere med ud på en rejse omkring alle de faktorer, der gør en forskel på om man trives eller ej. Og Lisbeth gav gode input til, hvad man selv kan gøre for at få en bedre og gladere hverdag - med masser af nærvær, dialog og begejstring!


    Tilhørerne gik hjem med et smil på læben, stof til eftertanke og ikke mindst konkrete værktøjer til at øge trivslen i hverdagen.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 23-09-2011 kl. 00:00

    Hvad er et VEU-center?

    Pr. 1. januar 2010 blev der oprettet 13 VEU-centre i Danmark. VEU-centrene fungerer som én indgang for dig, som ønsker voksen- og efteruddannelse.
    EUC Nordvest er sammen med 7 andre skoler en del af VEU-center Nord.


    VEU-centrene har til opgave at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelse. Samtidig skal VEU-centrene skabe større overskuelighed for brugerne om de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsestilbud.´


    Læs mere om VEU-center Nord på http://www.veu-center.dk/dit-veu-center/veu-center-nord.aspx  

    Læs mere
    10 kommentar(er)

    Tags:

  • 14-09-2011 kl. 00:00

    Pædagogisk grunduddannelse

    Vidste du, at alle underviserne i KursusCentret har taget (eller er i gang med) en pædagogisk grunduddannelse?

    Hos os er det ikke nok at være en dygtig, faglært tømrer eller murer - eller cand.mag. i kommunikation for den sags skyld. For hvad hjælper det, at man ved alt inden for et givent fagligt område, hvis man ikke formår at formidle det til kursisterne?

    Derfor sender vi vores undervisere afsted på pædagogisk efteruddannelse, når de har været ansat hos os i ca. et års tid. Det er vigtigt, at man har lidt undervisningserfaring, inden man sætter sig på den pædagogiske skolebænk.
    Her lærer man farlig fine ord som didaktik og metodik og bliver sommetider helt rundtosset af al den teori og de mange begreber. Men man møder også andre undervisere fra andre skoler, som underviser andre typer af elever end én selv. Og det er naturligvis spændende at høre, hvilke erfaringer de har og gør sig i deres "undervisningsverden".

    En del af forløbet er også den praktiske del, som foregår hjemme på skolen. Man får lov til at observere erfarne underviseres undervisning, og man får ind i mellem en kollega med på sidelinjen, når man selv er i aktion i klasselokalet.

    Kombinationen af teori og praksis giver alt i alt en givende proces, som giver en masse input til at blive en bedre underviser.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 30-08-2011 kl. 00:00

    Kunst i KursusCentret


    Vidste du, at skiftende kunstnere udstiller deres værker i KursusCentret på Lerpyttervej?


    I skrivende stund nyder vi synet af Sabrina Elisabeth Jeppesens billeder, som overordnet hedder ”Citydrømme”. Sabrina er 21 år gammel, udlært elektronik-fagtekniker og på vej til Aarhus for at læse videre til maskinmester. Hun har altid været kreativ og nyder at tegne og male.


    Fordi Sabrina godt kan lide at overlade lidt til fantasien, er hendes billeder abstrakte. På denne måde er den op til den enkelte, hvad man ser i billedet.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

  • 23-08-2011 kl. 00:00

    Bakterien ”staphylococcus aureus”

    Vi har tidligere blogget om kreative kursister på kursus i Almen fødevarehygiejne. I dag vil vi gerne dele Bente F. Jensens sang om bakterien ”staphylococcus aureus” med jer!


    Mel. Jeg ved en lærkerede


    En staphylococcus aureus

    - det er en værre én!
    I kød og fisk den findes
    på hånd – vær nu ren!


    Så har du fået smitten
    forgiftet nu du er
    2 timer før det kommer
    syg i døgn – måske mer’?


    Du må på toilettet
    med opkast diarré
    måske lidt mavekrampe
    det kan også ske


    Men det er ikke farligt
    du blot skal tænke på
    undgå kontaminering
    - det hele nok skal gå!


    Så vask du dine hænder,
    pas på med åbne sår!
    Så lever du nok læng’re,
    måske i 100 år!


    P.S. Næste hold i Almen fødevarehygiejne – Obligatorisk certifikat – starter d. 6/9!


    P.P.S. Sangskrivnings-evner er ikke et krav for deltagelse.

    Læs mere
    0 kommentar(er)

    Tags:

1 2 3 Næste
hjornebundv.gifhjornebundh(1).gif

 

EUC Nordvest  |  Kronborgvej 119  |  Thisted  |  DK 7700  |  Denmark  |  Tel. +45 99 19 19 19  |  Fax +45 99 19 19 99  |  Kontakt


Copyright EUC Nordvest, 2009. Webdesign: GrafiskHus