Her er du: Tekniske EUD > Strøm, Styring og IT > Korte uddannelser
hjornetopv.gifhjornetoph.gif
El

Korte uddannelser i Strøm, styring og IT

Automatikmontør, IT - supporter, teleinstallationstekniker, el-montør, frontline – pc supporter og frontline radio - tv supporter.

Hvis du er grundforløbet finder ud af at du ikke kan - eller ikke ønsker at - gennemføre en fuld uddannelse, kan du vælge et trin i en af de længere uddannelser i indgangen. Uddannelsen er tilrettelagt efter de samme regler, dvs. at der veksles mellem undervisning på skole og praktikophold (med uddannelsesaftale) i en virksomhed. Du afslutter med et uddannelsesbevis og en erhvervskompetence, som giver dig direkte mulighed for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Ønsker du senere hen den fulde erhvervsuddannelse, kan du genoptage og afslutte til den fulde uddannelse uden tab af uddannelsestid.

Bemærk at ikke alle uddannelser er trindelte. Nogle uddannelser er korte i sig selv.

Trindelte uddannelser:


Automatikmontør:
Som automatikmontør lærer du at opbygge og reparere elektriske motorer som generatorer, transformatorer og pneumatiske kredsløb. Dette trin kan videreudbygges til uddannelserne Automatiktekniker, Automatiktekniker i elevatorbranchen samt elektrotekniker.

Udannelsen er placeret i Automatik og procesuddannelsen.

Uddannelsen varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger.


IT-supporter:
På it-supporteruddannelsen (trin til specialet kontorservicetekniker) - følger du de grundlæggende dele af specialet til datafagtekniker. Du arbejder med opsætning, opdatering og vedligeholdelse af pc'er samt net-værk
Dette trin kan videreudbygges til uddannelsen kontorservicetekniker.

Uddannelsen hører hjemme under data og kommunikationsuddannelserne.
Uddannelsen varer 2 år og 6 mdr. inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger
Teleinstallationstekniker.
På teleinstallationsteknikeruddannelsen (trin til specialet telesystem-tekniker) - lærer du at installere og montere forskellige former for tele-kommunikationsudstyr. Du lærer også at finde fejl.
Dette trin kan videreudbygges til uddannelsen telesystemtekniker.

Uddannelsen hører hjemme under data og kommunikationsuddannelserne.

Uddannelsen varer 3 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 25 uger.


 Korte i sig selv: 


El-montør:
Med specialet el-montør skal du være god til at se muligheder. I private hjem skal du med udgangspunkt i lovgivningen rådgive og sparre med kunden om placering af f.eks. stikkontakter, netstik og telefonkabler. Måske skal der installeres spots på badeværelset, hvilket kræver særlige foranstaltninger. Det kan også være der skal laves et nedsænket loft for at skjule ledninger og kabler, og her er det din rolle at fortælle, at man altid skal kunne komme til samlingerne. Med dette speciale arbejder du med grundlæggende håndværksopgaver som f.eks. lys-, kraft- og motor-installationer i både private hjem og i virksomheder. Du har også styr på enkle relæstyringer og svagstrømsinstallationer.

Uddannelsen hører hjemme under Elektriker.

Uddannelsen vare 2 år og 6 mdr. inklusiv grundforløbet. Skoleundervisning i hovedforløbet varer 19 uger.


Frontline pc-supporter:
På uddannelsen lærer du at arbejde med computere. Du sætter pc'ere op, og så lærer du at installere og opgradere software (programmer m.m.), arbejde med servere, netværk, sikkerhed og at vejlede brugere.
På uddannelsen lærer du både at arbejde med hardware (tekniske opgaver) og software (programindhold). Du lærer fx at sætte en server op til en konkret opgave. Det vil sige at vælge processor, bundkort, harddisk, videokort osv. Så arbejder du med at installere maskiner, med udskiftning af netkort og harddisk og med afprøvning og fejlfinding. Du lærer at in-stallere operativsystemer, forskellige programmer og standardapplikatio-ner som kontorsystemer. Så skal du kunne tilpasse systemerne til de enkelte brugere og foretage den nødvendige opgradering. I uddannelsen ar-bejder du også med mindre netværk. Brugersupport er et vigtigt område i forbindelse med ny teknologi. Som frontline pc-supporter skal du netop kunne hjælpe og vejlede brugere. Det kan være i forbindelse med support (fx hotlinesupport) eller i forbindelse med salgsarbejde

Uddannelsen er en selvstændig uddannelse.

Uddannelsen varer 2 år inklusiv grundforløb. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger.


Frontline radio- tv –supporter:
På uddannelsen lærer du at opsætte og udføre mindre reparationer på vi deoer, dvd'er, radio- og tv-apparater og lignende. Du bliver også god til at vejlede kunder.
På uddannelsen lærer du at installere og sammenkoble forskellige apparater. Du lærer at bruge forskellige former for måleudstyr, så du kan kon-trollere og gennemtjekke apparaterne. Du lærer at finde fejl i systemerne og rette dem. Du arbejder både med analoge og digitale apparater og sy-stemer.
Du skal også kunne bruge de forskellige manualer og diagrammer, der hører til apparater og systemer, både på dansk og andre fremmedsprog. I forbindelse med salg af radio, tv, video, dvd og andre apparater skal du kunne vejlede kunderne.

Uddannelsen er en selvstændig uddannelse.

Uddannelsen varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger.

hjornebundv.gifhjornebundh(1).gif

Sådan starter du:

  • Bliv færdig med folkeskolen eller hvad du ellers laver nu.
  • Tilmeld dig på EUC Nordvest til grundforløbet. 
  • Kom til uddannelsessamtale med en kontaktlærer.
  • Gennemfør et grundforløb på minimum 20 uger.
  • Færdiggør din erhvervsuddannelse med praktikophold og skoleophold.
  • Du afslutter din uddannelse med at bestå en svendeprøve, som bevis på din faglige dygtighed og kan så fortsætte karriere i erhvervslivet eller læse videre.


EUC Nordvest  |  Kronborgvej 119  |  Thisted  |  DK 7700  |  Denmark  |  Tel. +45 99 19 19 19  |  Fax +45 99 19 19 99  |  Kontakt

Copyright EUC Nordvest, 2007. Webdesign: GrafiskHus