Selvom det er et flertal af handelsstudenterne, der vælger at tage en videregående uddannelse, er der stadig en del, der vælger at tage en læreplads. Her vælger handelsstudenterne oftest praktikpladser inden for revisions-, finans- eller kontorområdet. Der er her tale om praktikuddannelser med en ret omfattende teoretisk overbygning i uddannelsesforløbet.
Det er ikke altid let at vide flere år i forvejen, hvad du vil lave senere. Hhx er fleksibel og giver dig også gode muligheder, hvis du skulle ændre beslutning i løbet af de tre år på Hhx.