Som elev inden for detail bliver du uddannet til salgsassistent, dekoratør eller blomster-dekoratør.
Her kan dine arbejdsopgaver være: kundeekspedition, vareeksponering, indkøb, vareregistrering, markedsføring, økonomi og dekoration. Du kan under uddannelsen vælge, hvilken profil du vil have.
Karrieremuligheder: afdelingsleder, butiks-bestyrer, salgskonsulent, dekoratør eller måske har du et ønske om at starte din egen butik.
Efter endt erhvervsuddannelse kan du få adgang til korte videregående uddannelser (KVU).
Som noget nyt er detailuddannelsen nu trindelt, og du kan vælge at få en kort erhvervsuddannelse som butiksmedhjælper.
Adgangskrav:
De fleste vælger at tage 2 års skolegang efterfulgt af 2 års praktik i en virksomhed. Adgangskravene for at komme ind på hovedforløbet er, at du i forbindelse med grundforløbet har opnået et gennemsnit på mindst 6 i fagene dansk D, erhvervsøkonomi D, IT D og Salg og service C.
Din skolegang er sammensat af en række grundfag, som er obligatoriske for HG-uddannelsen, og valgfag som henvender sig direkte til detailuddannelsen. Du vil i løbet af din skoletid også få fire temaprojekter. Temaprojekterne er knyttet til områdefag, som giver dig et godt indblik i arbejds-opgaverne i en butik og som samtidig giver dig en god variation i undervisningen
Ferskvareassistent
I ferskvareområdet i dagligvarehandlen arbejdes der med salg af kød, brød, delikatesser, fisk, frugt og grønt samt mejerivarer.
Uddannelsen varer normalt 2½ år, inklusiv grundforløbet.
Vi henviser i øvrigt til uddannelsesnævnets hjemmeside, hvis du ønsker flere informationer om specialet detail. Se genvej til højre.