
Årets praktikplads 2008
| | Hvert år kåres årets praktikplads. Kriterierne for at komme i betragtning til at modtage prisen er, at fartøjet skal være et sted, hvor besætningen ikke er bange for at give lærlingene ansvar. Samtidig skal fartøjet være sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt et godt eksempel for den eksisterende flåde, og samtidig skal der blandt besætningen være en lyst til at have med unge mennesker at gøre. Årets praktikplads i 2008 blev fartøjet HG 265 Strømegg fra Skagerak Group i Hirtshals. Mogens Nielsen fra Fiskeriets Arbejdsmiljø begrundede valget af Strømegg med, at der blandt eleverne bliver udtykt stor tilfredshed med både faciliteterne om bord og besætningens villighed til at lære fra sig. Samtidig lever fartøjerne i rederiet sikkerhedsmæssigt op til de opsatte standarder. Fleet Manager Henning Jensen modtog på vegne af besætningen hæderen og et tilhørende diplom i forbindelse med uddeling af blåt bevis i Thyborøn den 24. november 2008. |
